"Kommissionens udspil ser overordnet fornuftigt ud. Der er blevet lyttet til de danske synspunkter, og på en række områder er realkredittens ønsker imødekommet, men Kommissionen holder også nogle døre åbne, som vi meget gerne ville have lukket og låst", lyder vurderingen fra Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

EU-Kommissionen har i dag fremlagt det længe ventede forslag CRD-IV med bl.a. regler for styring af likviditetsrisici, der kan få stor betydning for vilkårene for dansk boligfinansiering. Reglerne er baseret på det såkaldte Basel III-forslag fra Basel Committee on Banking Supervision, også kaldet Basel-komitéen. 

"Samlet set er det mange plusser i forslaget, men udgangspunktet var jo også et Basel-forslag, der ville have fjernet grundlaget for dansk realkredit. Vi er tilfredse med, at Kommissionen har kunnet se dette. Når vi alligevel kan være lidt bekymrede, skyldes det, at vi ikke ved, om de regler medlemslandene og Parlamentet bliver enige om i de kommende forhandlinger, også bliver de endelige. Kommissionen lægger nemlig op til, at reglerne skal kunne ændres i lyset af kommende aftaler i Basel. Det er selvsagt ikke betryggende set med danske øjne, hvis beslutningerne gøres afhængige af et organ, som Danmark ikke deltager i, og som har fostret nogle særdeles problematiske idéer. Det er i virkeligheden den største bekymring med det nuværende forslag," siger Karsten Beltoft.

Positive og negative elementer

Kommissionen lægger op til en definition af likvide aktiver, som er noget bredere end Basel-komitéens, hvor kun statsobligationer medregnes fuldt ud. Om et aktiv er likvidt eller ej, skal afgøres ud fra nogle markedsmæssige kriterier. Kriterierne er ikke fastlagt endnu, men det har været realkreditsektorens ønske, at det netop var markedsmæssige kriterier, som skulle danne baggrund for om en obligation var likvid eller ej, og ikke kun statsobligationer som kunne karakteriseres som likvide. I Danmark er en meget stor del af obligationerne udstedt af realkreditinstitutter, og derfor er denne ændring specielt vigtig for Danmark. 

Samtidig er det positivt, at Basel-komitéens tanker om et langsigtet likviditetsmål, NSFR, der ville umuliggøre korte rentetilpasningslån, ikke har fundet vej til forslaget. Det er fortsat Kommissionens intention at introducere et langsigtet likviditetsmål i 2018, men den konkrete udformning afventer bl.a. et endeligt udspil fra Basel-komitéen.

Endelig foreslår Kommissionen en model for bankgarantier til realkreditinstitutter, der formentlig muliggør, at samspillet mellem banker og realkreditinstitutter i forbindelse med tinglysning, konverteringer og kreditvurdering kan fortsætte. Det står dog ikke helt klart, hvordan teksten skal tolkes.  

På negativsiden tæller, at likviditetsbehovet opgøres på en lidt ulogisk måde, hvor indbetalinger ikke medregnes fuldt ud. Det er et problem med dansk realkredits balanceprincip, hvor indbetalinger fra låntagere matcher udbetalinger til obligationsejerne. Et andet problem er, at realkreditinstitutternes egne obligationer ikke anses for likvide, selv om de efter reglerne ville være det, blot de blev solgt til andre. 

Ratingbureauer kommer fortsat til at spille en væsentlig rolle i lovgivningen, hvilket vi principielt er betænkelige ved. En ændret metodik fra ratingbureauernes side kan betyde, at et realkreditinstitut fra dag til anden bliver underlagt et andet regelsæt. Det er at tildele private firmaer, som ratingbureauer er, for stor indflydelse.

Pressemeddelelse (PDF) 

Yderligere information:

Direktør Karsten Beltoft, Realkreditforeningen, tlf. 30 16 11 11