For øjeblikket behandles EU-Kommissionens forslag til direktiv om låneaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Forslaget er et godt eksempel på, hvordan lovgivningsprocessen foregår. Den illustrerer blandt meget andet, at realkreditten bruger ressourcer på samme proces to gange.

Hvad angår det aktuelle forslag arbejder Ministerrådet på højtryk med sagen og behandler p.t. det 8. kompromisforslag.

Direktivet bliver vedtaget under det danske EU-formandskab i løbet af foråret 2012 og skal derpå indarbejdes som national lovgivning i medlemsstaterne. I Danmark skal direktivet indarbejdes i den danske lovgivning, og i et vist omfang tilpasses danske forhold, men sådan at der indholdsmæssigt kommer til at gælde ens regler i hele EU.

Det lovforberedende arbejde foregår i udvalg besat med ministerielle embedsmænd, eksperter fra forskningsverdenen og repræsentanter fra de berørte brancher. Udvalget udarbejder en betænkning, hvori man gennemgår gældende ret, drøfter hvordan direktivet kan gennemføres i dansk ret samt fremlægger et udkast til lovforslag. Herefter fremsætter ministeren lovforslaget stort set uden ændringer, da der i implementeringen af EU-direktiver ikke er meget politisk spillerum. Folketinget behandler forslaget, der vedtages med få ændringer efter 3. behandling i Folketinget.

Hvilke ændringer i danske låntageres retsstilling får dette menageri?

Ingen, om alt går godt. Realkreditten har nemlig været igennem en næsten identisk proces for to år siden.

Direktivet er realkredittens parallel til det gældende Forbrugerkreditdirektiv, som Folketinget i 2009 besluttede at udstrække til også at omfatte pantsikrede realkreditlån selvom man vidste at et direktiv herom var på vej. Så de "kommende" regler gælder stort set allerede, og forbrugerne vil næppe bemærke overgangen. Det ville dog lette overblikket for både låntagere og långivere og være generelt ressourcebesparende, hvis det nye direktiv kunne indarbejdes direkte som et realkreditafsnit i den gældende lovgivning (kreditaftaleloven) på området.

Realkreditten slipper dog ikke for at foretage omfattende tilretninger for at efterleve endnu et direktiv efter at det forrige trådte i kraft i november 2010. Regningen ender hos låntagerne.