Realkreditlån til forbrugere er reguleret i flere forskellige regelsæt:

Lov om kreditaftaler (Kreditaftaleloven) fastlægger, hvilke oplysninger låntager skal modtage, før der indgås en låneaftale. Kreditaftaleloven er den danske lovgivning, der gennemfører 1. Forbrugerkreditdirektivet fra henholdsvis 1987 og 2. Forbrugerkreditdirektiv fra 2008, der ikke omfatter lån mod pant i fast ejendom. Desuagtet kom reglerne i den danske version til at omfatte lån mod pant i fast ejendom, og dermed også realkreditlån. De seneste ændringer i kreditaftaleloven trådte i kraft 1. november 2010.

Den europæiske realkreditsammenslutning European Mortgage Federation (EMF) har truffet beslutning om en såkaldt "Code of Conduct", der er et fælles frivilligt regelsæt for at give forbrugeroplysninger i forbindelse med afgivelse af lånetilbud.

Lov om visse forbrugeraftaler (Forbrugeraftaleloven) gennemfører EU's fjernsalgsdirektiv om finansielle tjenesteydelser i dansk ret. Loven regulerer betingelser for aftaleindgåelsen, når aftalen indgås under anvendelse af telekommunikationsmidler - herunder telefon og mail.

Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om god skik, prisoplysning og kontraktforhold i finansielle virksomheder. Efter lovens § 43 kan økonomi- og erhvervsministeren udstede regler om god skik.

Bilag 2 til bekendtgørelsen er et checkskema, som institutterne skal udfylde, og hvorpå låntager skriftligt kvitterer for at have modtaget den beskrevne rådgivning. Skemaet underskrives ligeledes af instituttet. Der skal udfyldes et skema for hvert lånetilbud, der udstedes.

Penge- og Pensionspanelet blev nedsat i 2007 efter en lovændring. Panelets opgaver består blandt andet i at fremme forbrugernes viden om finansielle produkter og ydelser samt udarbejde objektiv forbrugerinformation herom.