Realkreditinstitutterne finansierer deres udlån ved udstedelse og salg af obligationer, der sikres med tinglyst pant i fast ejendom. I daglig tale bruges betegnelsen "realkreditobligationer" om alle de obligationer, der udstedes af realkreditinstitutterne.
Reelt findes der dog tre forskellige typer obligationer:
For lån baseret på SDRO og SDO består sikkerheden for obligationsejerne, ud over pantsikkerheden i den belånte ejendom, også i en løbende overvågning af belåningsgraden for den enkelte ejendom. Det vil sige forholdet mellem lånet og værdien af den faste ejendom. Dette kaldes "Loan to Value" (LTV), og der er hertil knyttet krav om supplerende sikkerhedsstillelse fra realkreditinstituttet, hvis en bestemt lånegrænse overskrides som følge af faldende ejendomspriser.