Balanceprincippet har altid været et centralt omdrejningspunkt ved realkreditbelåning. Der er således en tæt sammenhæng mellem et låns vilkår med hensyn til løbetid, rente og afdragsprofil og den eller de obligationer, der er solgt med henblik på at fremskaffe pengene til lånet.

Ved SDO-lovens vedtagelse i 2007 blev det muligt at vælge mellem to balanceprincipper:

• Det "specifikke" balanceprincip, der reelt viderefører det hidtil anvendte på realkreditområdet
• Det "generelle" balanceprincip, der er mere fleksibelt og fortrinsvis anvendes af SDO-udstedende pengeinstitutter

I det følgende tages udgangspunkt i det specifikke balanceprincip, som ligger til grund for det man kunne kalde klassisk realkreditvirksomhed.

Til at finansiere et udlån udsteder og sælger realkreditinstituttet obligationer. Kursen og renteprocenten på obligationen eller obligationerne bestemmer låntagers rente på realkreditlånet. Hvis lånet skal indfris, skal låntager principielt aflevere obligationerne, der har finansieret lånet. Det kan gøres enten ved at opkøbe obligationerne i markedet, eller hvis det er konverterbare obligationer at opsige lånet. I takt med at låntager afdrager lånet fjernes en tilsvarende mængde obligationer fra obligationsmarkedet enten i form af udtrækninger eller fordi obligationerne udløber. Den udestående obligationsmængde vil således altid matche den udestående realkreditgæld.

Låntagers betaling af renter og afdrag på lånet, sender realkreditinstituttet ubeskåret videre til obligationsejerne. Realkreditinstituttet beholder alene administrationsbidraget, som er realkreditinstituttets løbende indtjening, som skal dække administration, kreditrisiko og konsolidering.